Jeg har drømt om min chef i nat - og ikke kun drømte jeg om ham, han var min kæreste og jeg kunne ikke finde vejen til hans hus..... Meget mærkelig drøm, som nogen sikkert kunne få interessante ting ud af...
Jeg tog det som et tegn fra min underbevidsthed om, at jeg hellere måtte få produceret det notat, som han bestilte i fredags lige inden jeg skulle gå på ferie... Meget dårlig chef-stil at placere den slags dårlig samvittighed i folks hoveder i ferie-tid. Det var ikke lige det, jeg havde regnet med at skulle bruge langfredag formiddag på. Men nu er notatet skrevet, og så håber jeg, at han lader mig sove i fred i resten af min ferie.
God påske :-)
fredag den 6. april 2012
torsdag den 2. februar 2012
knap så arbejdsløs anymore...
Ja, jeg kan åbenbart kunne manne mig op til at skrive her når jeg har stress helt ud til den yderste fingerspids, som sender adrenalin-strømme igennem min krop. Adrenalin skal bruges - den er for træls bare at have hængene i kroppen... altså, skriver jeg...
Jeg har fået job - et fedt drømmejob som jeg har ønsket mig vildt... og samtidig frygtet lidt, fordi jeg havde en mistanke om at det nye job kunne kickstarte en ny stress-periode. Men det gik sgu godt, både den første og den anden dag.... Nu er det den tredje og præstationsangsten kryber rundt i selv de mindste celler i min krop. Den er sgu svær at ignorere idag - hvilket jeg ellers er blever ret godt til.. - men lige i dag trænger den sig på med 1000 tons bagvægt.
Når jeg har det sådan her er der een helt central ting som hjælper - afledning!! I form af veninde-snak (Klokken er 23.20, så det er udelukket pt), lege med mine børn (igen må jeg henvise til klokkeslet), løbe en tur (klokkeslet OG udetemperatur...), og sex.
Sidste valgmulighed er faktisk i teorien mulig. Men Manden har været oppe kl 5 i morges for at køre sin søster i lufthavnen, så derfor er han træt, og sover.... Og søsters barn sover også, i fodenden af min seng. Begge faktorer henviser til at jeg må face min stress og nedkæmpe den uden afledningskneb.
Dermed er aftenes kampråb:
Jeg skal nok klare mig - med eller uden og på trods af dig, din fucking stress-hjerne!!!!
Jeg har fået job - et fedt drømmejob som jeg har ønsket mig vildt... og samtidig frygtet lidt, fordi jeg havde en mistanke om at det nye job kunne kickstarte en ny stress-periode. Men det gik sgu godt, både den første og den anden dag.... Nu er det den tredje og præstationsangsten kryber rundt i selv de mindste celler i min krop. Den er sgu svær at ignorere idag - hvilket jeg ellers er blever ret godt til.. - men lige i dag trænger den sig på med 1000 tons bagvægt.
Når jeg har det sådan her er der een helt central ting som hjælper - afledning!! I form af veninde-snak (Klokken er 23.20, så det er udelukket pt), lege med mine børn (igen må jeg henvise til klokkeslet), løbe en tur (klokkeslet OG udetemperatur...), og sex.
Sidste valgmulighed er faktisk i teorien mulig. Men Manden har været oppe kl 5 i morges for at køre sin søster i lufthavnen, så derfor er han træt, og sover.... Og søsters barn sover også, i fodenden af min seng. Begge faktorer henviser til at jeg må face min stress og nedkæmpe den uden afledningskneb.
Dermed er aftenes kampråb:
Jeg skal nok klare mig - med eller uden og på trods af dig, din fucking stress-hjerne!!!!
lørdag den 19. november 2011
Præsentation
Jeg vil gerne præsentere migselv lidt... Jeg hedder Sofie, jeg er 34 år, gift med en dejlig mand og har 2 skønne drenge. Jeg har lige afsluttet min uddannelse og skal nu forsøge mig på det slunkne arbejdsmarked :-). Mit blog-tema er depression, stress og angst, som jeg har kæmpet med i nu 5 år. Dette er tiltænkt som min personlige dagbog, samtidig med at jeg gerne vil skabe dialog og gøre op med taburiseringen af emnet...
Jeg lider af stressfremkaldt angst og depression. Med tiden er jeg blevet bedre til at håndtere stress, men kæmper stadig med følgesygdommene. Jeg fik stress pga af en hverdag med 2 små børn som jeg var meget alene om, en syg far som skulle passes, et ægteskab som knirkede, et krævende universitetsstudie mm. Jeg havde stress-symtomer i op mod et år før jeg endelig knækkede sammen. Jeg vidste ikke at de symptomer jeg havde skyldtes stess, jeg troede at jeg fejlede alt muligt andet, og da jeg blev klar over at jeg havde stress kunne jeg ikke stoppe igen. Desuden tog hverken jeg selv, min mand eller min læge mine symptomer alvorligt, og derved kom jeg først i rigtig behandlig da jeg var kommet langt langt ud over grænsen.
Det er så baggrunden for den kamp, som jeg nu kæmper på 6 år. Jeg er ved at uddanne mig til stressvejleder fordi jeg gerne vil bidrage til at denne "sygdom" (for stress er ikke anerkendt som en sygdom...) tages alvorligt og gribes med det samme når den viser sig. I dag er stress blevet et mode-ord som ofte forveksles med travlhed til ulempe for dem af os som rent faktisk har rigtig stress....
Så velkommen hertil :-)
Jeg lider af stressfremkaldt angst og depression. Med tiden er jeg blevet bedre til at håndtere stress, men kæmper stadig med følgesygdommene. Jeg fik stress pga af en hverdag med 2 små børn som jeg var meget alene om, en syg far som skulle passes, et ægteskab som knirkede, et krævende universitetsstudie mm. Jeg havde stress-symtomer i op mod et år før jeg endelig knækkede sammen. Jeg vidste ikke at de symptomer jeg havde skyldtes stess, jeg troede at jeg fejlede alt muligt andet, og da jeg blev klar over at jeg havde stress kunne jeg ikke stoppe igen. Desuden tog hverken jeg selv, min mand eller min læge mine symptomer alvorligt, og derved kom jeg først i rigtig behandlig da jeg var kommet langt langt ud over grænsen.
Det er så baggrunden for den kamp, som jeg nu kæmper på 6 år. Jeg er ved at uddanne mig til stressvejleder fordi jeg gerne vil bidrage til at denne "sygdom" (for stress er ikke anerkendt som en sygdom...) tages alvorligt og gribes med det samme når den viser sig. I dag er stress blevet et mode-ord som ofte forveksles med travlhed til ulempe for dem af os som rent faktisk har rigtig stress....
Så velkommen hertil :-)
torsdag den 10. november 2011
Dr Mengele versus søde Anni
Jeg har haft den ondeste tandlæge i hele det midtsjællandske. Efter at have udholdt hans smerteovergreb på min mund i et par år med voksende tandlægeskræk til følge kastede jeg håndklædet i ringen og skiftede tandlæge. Da jeg annoncerede mit tandlæge skift overfor et par naboer viste det sig, at den onde tandlæge her går under tilnavnet Dr Mengele - Det er altså ikke kun mig som har dårlige erfaringer med ham....
Nu skal jeg til tandlæge i dag - og ikke nok med at jeg skal til tandlæge, så skal jeg til tandlæge og have en rodbehandling. Bare tanken aktiverer øjeblikkeligt diverse stress- og angstsymptomer hos mig.
Jeg har de mest bøvlede tænder overhovedet. Der skal ALTID laves noget. Da jeg var barn kunne jeg aldrig lige smutte forbi skoletandlægen og komme ud med beskeden om nul-huller - nej, der skulle bores og skrabes og stikkes. Og ja - jeg børster mine tænder efter foreskrifterne - de er bare ringe. Jeg kunne selvfølgelig heller ikke tåle den bedøvelse man brugte den gang, så det foregik med lattergas, som gav mig kvalme. Alligevel forekommer skoletandlægen som piece of cake i sammenligning med Dr. Mengele i Solrød... Men nu skal jeg hen til søde Anni i dag - Og jeg satser på at hun også lever op til SIT tilnavn....
Nu skal jeg til tandlæge i dag - og ikke nok med at jeg skal til tandlæge, så skal jeg til tandlæge og have en rodbehandling. Bare tanken aktiverer øjeblikkeligt diverse stress- og angstsymptomer hos mig.
Jeg har de mest bøvlede tænder overhovedet. Der skal ALTID laves noget. Da jeg var barn kunne jeg aldrig lige smutte forbi skoletandlægen og komme ud med beskeden om nul-huller - nej, der skulle bores og skrabes og stikkes. Og ja - jeg børster mine tænder efter foreskrifterne - de er bare ringe. Jeg kunne selvfølgelig heller ikke tåle den bedøvelse man brugte den gang, så det foregik med lattergas, som gav mig kvalme. Alligevel forekommer skoletandlægen som piece of cake i sammenligning med Dr. Mengele i Solrød... Men nu skal jeg hen til søde Anni i dag - Og jeg satser på at hun også lever op til SIT tilnavn....
onsdag den 21. september 2011
Tungsind
Åhh - kender I det når man har skændes med manden og det ligesom bliver siddende i kroppen på een selvom man er blevet gode venner igen??
Ja? - Så i dag er min krop tung, mit hoved er trist og jeg har en stor blå-lilla klump af skyld og vrede og ked af det siddende inde i brystet lige under hjertet. Og jeg har gået og tænkt lidt på hvordan jeg kommer af med den klump og det dårlige humør - og hvis nu jeg sad hos min psyk ville han sige at jeg skulle acceptere følelsen og arbejde med den.... men man kunne jo måske også bare køre ud i Hedeland og slippe den fri - og så lade den blive derude. Det tror jeg at jeg vil prøve :-)
Ja? - Så i dag er min krop tung, mit hoved er trist og jeg har en stor blå-lilla klump af skyld og vrede og ked af det siddende inde i brystet lige under hjertet. Og jeg har gået og tænkt lidt på hvordan jeg kommer af med den klump og det dårlige humør - og hvis nu jeg sad hos min psyk ville han sige at jeg skulle acceptere følelsen og arbejde med den.... men man kunne jo måske også bare køre ud i Hedeland og slippe den fri - og så lade den blive derude. Det tror jeg at jeg vil prøve :-)
mandag den 29. august 2011
Strategisk kommunikation
Som alle andre arbejdsløse er jeg blevet sendt på kursus..... For at undgå den frygtede aktivering i pølsevognen eller som rengøringshjælp kan man vælge et 6-ugers selvvalgt efteruddannelses kursus, og af en eller anden grund fik jeg besluttet mig for at tage et kursus i Strategisk Kommunikation på Journalist & Mediehøjskolen i København.
Jeg valgte primært det her kursus, fordi min veninde Charlotte tog det i foråret og jeg kunne låne hendes opgaver - derved en forventning om beståelse af kursus uden at skulle udvise det helt store engagement..... Ikke særlig beundringsværdigt, det indrømmer jeg gerne, men helt ærligt - jeg er lige blevet færdig med et 7 år langt universitetsstudie, så jeg gider faktisk ikke gå mere i skole lige nu...
Nu sidder jeg så her - i et lokale fyldt med 25% overenagagerede journalister og mediefolk og 75% kedninger som mig selv. Ok - en ting er, at undervisningen går decideret langsomt....en gang i mellem har jeg nærmest følelesen af stilstand i tid. Vores mandlige underviser holder en 5 sekunders kunstpause efter hver sætning - for lige at lade vigtigheden sive ind - hvilket for mig betyder 5 sekunder hvor min hjerne lystigt driver væk til mere interessante grønne områder - hvorefter der skal en meget bevidst handling til at tvinge min opmærksomhed tilbage til undervisningen. Dermed hører jeg kun ca 30% af hvad der bliver sagt..... Noget andet er selve indholdet af kurset....hvilket for størsteparten er ting man kunne have brugt sin egen logiske sans til at regne ud - vi har feks lært om SPT-metoden.....gæt hvad det er - for her satte jeg mig faktisk forventningsfuldt op i stolen og spidsede øre - endelig kom der en reel metode på bordet i stedet for formålsløst snik snak om logisk foretningsgang...indtil forløsningen kom - SPT betyder "slag på tasken" - og metoden går altså ud på at give et vurderet bud på et eller andet........Og det er så her jeg føler at Strategisk Kommunikation muligvis er et håndværksfag der er blevet lidt for videnskabeligseret....
Jeg valgte primært det her kursus, fordi min veninde Charlotte tog det i foråret og jeg kunne låne hendes opgaver - derved en forventning om beståelse af kursus uden at skulle udvise det helt store engagement..... Ikke særlig beundringsværdigt, det indrømmer jeg gerne, men helt ærligt - jeg er lige blevet færdig med et 7 år langt universitetsstudie, så jeg gider faktisk ikke gå mere i skole lige nu...
Nu sidder jeg så her - i et lokale fyldt med 25% overenagagerede journalister og mediefolk og 75% kedninger som mig selv. Ok - en ting er, at undervisningen går decideret langsomt....en gang i mellem har jeg nærmest følelesen af stilstand i tid. Vores mandlige underviser holder en 5 sekunders kunstpause efter hver sætning - for lige at lade vigtigheden sive ind - hvilket for mig betyder 5 sekunder hvor min hjerne lystigt driver væk til mere interessante grønne områder - hvorefter der skal en meget bevidst handling til at tvinge min opmærksomhed tilbage til undervisningen. Dermed hører jeg kun ca 30% af hvad der bliver sagt..... Noget andet er selve indholdet af kurset....hvilket for størsteparten er ting man kunne have brugt sin egen logiske sans til at regne ud - vi har feks lært om SPT-metoden.....gæt hvad det er - for her satte jeg mig faktisk forventningsfuldt op i stolen og spidsede øre - endelig kom der en reel metode på bordet i stedet for formålsløst snik snak om logisk foretningsgang...indtil forløsningen kom - SPT betyder "slag på tasken" - og metoden går altså ud på at give et vurderet bud på et eller andet........Og det er så her jeg føler at Strategisk Kommunikation muligvis er et håndværksfag der er blevet lidt for videnskabeligseret....
torsdag den 16. juni 2011
Av!
Med jævne mellemrum river det lidt i mine æggestokke efter at få flere børn. Det sker mest hvis jeg støder på små bedårende baby-piger med rottehaler og runde kinder som plirrer med øjnene imens de pludrer. Min mand, Mads, har altid været klar på at få 4-5 børn, men eftersom det har vist sig, at det primært er mig som skal passe dem, så sagde jeg stop efter 2.....Men nu sker der jo lige så stille det, at mine 2 dejlige drenge, er ved at blive store. Som i dag f.eks. hvor jeg havde været i Søstrene Grene og købe maling og lærreder og sad klar til en omgang børne-kunstnerisk eftermidagshygge da de kom hjem fra skole. De blev glade da de så hvad jeg havde arrangeret..Det gjorde de...Men desværre havde de andre planer. Naboens drenge har nemlig fået et nyt playstation spil som skulle afprøves - og det var selvfølgelig vigtigere. Så hvis jeg lige kunne vente til lidt senere...
I sådanne øjeblikke ønsker jeg mig en lille 3er som altid gerne vil lege....
I sådanne øjeblikke ønsker jeg mig en lille 3er som altid gerne vil lege....
Abonner på:
Opslag (Atom)