torsdag den 16. juni 2011

Av!

Med jævne mellemrum river det lidt i mine æggestokke efter at få flere børn. Det sker mest hvis jeg støder på små bedårende baby-piger med rottehaler og runde kinder som plirrer med øjnene imens de pludrer. Min mand, Mads, har altid været klar på at få 4-5 børn, men eftersom det har vist sig, at det primært er mig som skal passe dem, så sagde jeg stop efter 2.....Men nu sker der jo lige så stille det, at mine 2 dejlige drenge, er ved at blive store. Som i dag f.eks. hvor jeg havde været i Søstrene Grene og købe maling og lærreder og sad klar til en omgang børne-kunstnerisk eftermidagshygge da de kom hjem fra skole. De blev glade da de så hvad jeg havde arrangeret..Det gjorde de...Men desværre havde de andre planer. Naboens drenge har nemlig fået et nyt playstation spil som skulle afprøves - og det var selvfølgelig vigtigere. Så hvis jeg lige kunne vente til lidt senere...

I sådanne øjeblikke ønsker jeg mig en lille 3er som altid gerne vil lege....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar