Ja, jeg kan åbenbart kunne manne mig op til at skrive her når jeg har stress helt ud til den yderste fingerspids, som sender adrenalin-strømme igennem min krop. Adrenalin skal bruges - den er for træls bare at have hængene i kroppen... altså, skriver jeg...
Jeg har fået job - et fedt drømmejob som jeg har ønsket mig vildt... og samtidig frygtet lidt, fordi jeg havde en mistanke om at det nye job kunne kickstarte en ny stress-periode. Men det gik sgu godt, både den første og den anden dag.... Nu er det den tredje og præstationsangsten kryber rundt i selv de mindste celler i min krop. Den er sgu svær at ignorere idag - hvilket jeg ellers er blever ret godt til.. - men lige i dag trænger den sig på med 1000 tons bagvægt.
Når jeg har det sådan her er der een helt central ting som hjælper - afledning!! I form af veninde-snak (Klokken er 23.20, så det er udelukket pt), lege med mine børn (igen må jeg henvise til klokkeslet), løbe en tur (klokkeslet OG udetemperatur...), og sex.
Sidste valgmulighed er faktisk i teorien mulig. Men Manden har været oppe kl 5 i morges for at køre sin søster i lufthavnen, så derfor er han træt, og sover.... Og søsters barn sover også, i fodenden af min seng. Begge faktorer henviser til at jeg må face min stress og nedkæmpe den uden afledningskneb.
Dermed er aftenes kampråb:
Jeg skal nok klare mig - med eller uden og på trods af dig, din fucking stress-hjerne!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar