Som alle andre arbejdsløse er jeg blevet sendt på kursus..... For at undgå den frygtede aktivering i pølsevognen eller som rengøringshjælp kan man vælge et 6-ugers selvvalgt efteruddannelses kursus, og af en eller anden grund fik jeg besluttet mig for at tage et kursus i Strategisk Kommunikation på Journalist & Mediehøjskolen i København.
Jeg valgte primært det her kursus, fordi min veninde Charlotte tog det i foråret og jeg kunne låne hendes opgaver - derved en forventning om beståelse af kursus uden at skulle udvise det helt store engagement..... Ikke særlig beundringsværdigt, det indrømmer jeg gerne, men helt ærligt - jeg er lige blevet færdig med et 7 år langt universitetsstudie, så jeg gider faktisk ikke gå mere i skole lige nu...
Nu sidder jeg så her - i et lokale fyldt med 25% overenagagerede journalister og mediefolk og 75% kedninger som mig selv. Ok - en ting er, at undervisningen går decideret langsomt....en gang i mellem har jeg nærmest følelesen af stilstand i tid. Vores mandlige underviser holder en 5 sekunders kunstpause efter hver sætning - for lige at lade vigtigheden sive ind - hvilket for mig betyder 5 sekunder hvor min hjerne lystigt driver væk til mere interessante grønne områder - hvorefter der skal en meget bevidst handling til at tvinge min opmærksomhed tilbage til undervisningen. Dermed hører jeg kun ca 30% af hvad der bliver sagt..... Noget andet er selve indholdet af kurset....hvilket for størsteparten er ting man kunne have brugt sin egen logiske sans til at regne ud - vi har feks lært om SPT-metoden.....gæt hvad det er - for her satte jeg mig faktisk forventningsfuldt op i stolen og spidsede øre - endelig kom der en reel metode på bordet i stedet for formålsløst snik snak om logisk foretningsgang...indtil forløsningen kom - SPT betyder "slag på tasken" - og metoden går altså ud på at give et vurderet bud på et eller andet........Og det er så her jeg føler at Strategisk Kommunikation muligvis er et håndværksfag der er blevet lidt for videnskabeligseret....
